Kontakt:
Tennisalbue ( Golfalbue )

Hvem får skader i albuen?
Albuen kan naturligvis blive skadet på mange forskellige måder. De to almindeligste overbelastninger kaldes tennisalbue og den anden er golfalbue. Begge problemer opstår, når underarmens muskler overbelastes.
Skaden opstår oftest, når man er mellem 30 og 55 år, ca. 4 gange hyppigere i aldersgruppen fra 30-40 år, og sjældent før man er fyldt 30. Hvis den er gal med ydersiden af albuen, kalder man det en tennisalbue og hvis det er indersiden af albuen, kaldes det en golfalbue. Ydersiden, altså tennisalbuen, forekommer ca. 7 gange oftere end golfalbuen.
Tennisalbuen er en ikke infektiøs (f.eks. bakterie) fremkaldt betændelses tilstand af muskelhæftet for underarm på nederste udadvendende knoglefremspring på overarmsknoglen.

Navnet er noget misvisende, da man mener det er under 5 % af tilfældene, der skyldes tennis. Det har fået benævnelsen ”tennisalbue” fordi man første gang så skaden hos en tennisspiller, og at ca. 1/3 af tennisspillere på et tidspunkt vil få en tennisalbue.
Latinske navn: Lateral Epikondylitis, (evt. med tendinitis af håndleds ekstensorer).

Hvordan føles en tennisalbue
Ofte er der smerter ved musklernes vedhæfte, smerterne kan være konstante eller kun når musklernes er i brug især ved bagover bøjning af håndleddet mod modstand. Der kan også være en trækkende, brændende eller snurrende følelse i underarmen. Der vil ofte være ømhed ved selv let berøring af muskel vedhæftet.

Diagnose
Man stiller diagnosen ud fra symptomer og ud fra nogle enkelte test.
Det er vigtigt, at få en ordentlig undersøgelse så diagnosen kan stilles. Dette bør gøres hos en kiropraktor eller læge. En tennisalbue kan i nogle tilfælde misfortolkes, og skaden kan skyldes et nakke/skulder problem eller en nerve afklemning i albue eller håndled.
Det er dog meget sjældent, at der er en mere alvorlig sygdom bag symptomerne.

Årsager:
1) De hyppigste årsager er ”små” gentagne bevægelser f. eks at skrue med en skruetrækker eller andet ensformigt monotont arbejde. Eksempler kunne være ”muse” arbejde, maler, elektriker eller længerevarende skrivearbejde.
2) Den ses tit i forbindelse med, at en privat person forsøger sig som ”gør det selv” i hjemmet, hvor man i flere timer foretager monotone bevægelser, som armene / kroppen til dagligt ikke er vant til. Så opstår der pludseligt en overbelastnings skade, en betændelses tilstand, f. eks en tennisalbue.
3) Andre ketsjersportsgrene end tennis.
4) En del gange kommer det i forbindelse med andre ”skavanker” så som seneskede (hinde) betændelse.
5) Et slag til området kan også give denne betændelses tilstand.

Hvad kan du selv gøre.
Det første du selv kan gøre er, at lægge is på den side af albuen der gør ondt. Brug f.eks. dybfrosne ærter eller køb en geleispose der er beregnet til formålet hos kiropraktoren, på apoteket eller i en sportsforretning. Varighed 15-20 minutter af gangen næsten hver time eller hver anden time den første dag og de efterfølgende dage er det klogt at fortsætte denne behandling. Husk 2-3 lag tøj mellem hud og is (f.eks. et viskestykke), så der ikke opstår forfrysninger. Senere kan det være godt at skifte mellem varmt og koldt. F.eks. 5 minutters is, 5 minutters varme osv. Undgå de bevægelser der gør ondt. Derefter kan man starte med strækøvelser og lettere styrkeøvelser. Da det er afhængigt af hvor slemt tennisalbuen er, bør man her spørge ens behandler til råds (kiropraktor, ergoterapeut, fysioterapeut, læge mm.).

Hvad gør kiropraktoren.
Albuen skal aflastes fra de ”dårlige bevægelser”, men det er vigtigt at den stadig får nogen bevægelse. Ved aflastning skal man først reducere aktiviteterne som provokerer smerterne. Det kan ligeledes i en periode være nødvendigt at bruge en bandage ( tennisalbuebind ) og eller en skinne som aflaster og reducerer håndleddets bevægelser.

Den kiropraktiske behandling vil være rettet mod at reducere spændinger og hævelse i bindevævet ( sener, ledbånd, muskler m.m.) og dette gøres ved forskellige kiropraktiske teknikker. Ofte vil man også finde spændinger i nakke, ryg, skulder og/eller håndled som også skal behandles.

Den kiropraktiske behandling skulle gerne reducere smerterne, så et øvelsesprogram ( udspænding, bevægelse og styrke ) kan påbegyndes. Dette er vigtigt for at opnå normal eller endda bedre styrke og smidighed i det involverede område.

Det kan i en kortere periode være nødvendigt at tage noget smertestillende (gigt) medicin, som kan nedsætte hævelse ( inflammations ) tilstanden.
Et alternativ til gigtmedicin kan være fiskeolie (især DHA og EPA ) eller Biosport. Biosport består af forskellige flerumættede fedtsyrer ( omega III, VI og IX ), mineraler og vitaminer, som indtages i tabletform. Kliniske undersøgelser har vist at biosport har en hævelseshæmmende (antiinflammatorisk) virkning. Biosport forhandles i helsekostforretninger og hos materialister.

I svære tilfælde kan en blokade udført af læge med binyrebarkhormon give en lindrende effekt, denne behandling skal dog stadig efterfølges af et øvelsesprogram.
I sjældne tilfælde kan en operation være nødvendig.

Har symptomerne varet i længere tid (mere end 1 måned) vil man med behandling og øvelsesterapi ofte først forvente en bedring efter 3-6 måneder.
En del ”tennisalbuer” har tendens til at bedres over en periode på 12-18 måneder uden behandling.

Gode råd.
1) Skal man vride f.eks. en klud, bør man undgå at bøje håndleddene, bøj og stræk albuerne / skulder i stedet.
2) Har skruetrækkeren langt skaft, behøver man ikke bruge så stor kraft, brug istedet en ”elektrisk-skruetrækker”.
3) Blyant og kuglepen bør ikke være for tynde. Man kan f.eks. hos boghandleren få en "gribetut" til at sætte over, så den bliver tykkere. Undgå at klemme for hårdt.
4) Variere arbejdet med ”pc-mus” brug genvejstaster eller andre ”muse”-systemer.
5) Ketchernes greb må ikke være for tyndt! Ketsjeren bør heller ikke være for tung, eller være strenget for hårdt op. Undgå at holde for hårdt om den med tommel- og pegefinger.

Løfte teknik
Har du en tennisalbue skal du især passe på, når hånden skal bøjes bagover og når albuen skal strækkes. Du skal altså løfte med håndfladen opad, når det er muligt.
Lige det omvendte gælder for golfalbuen: Pas på foroverbøjning af håndleddet og bøjning af albuen. Løft med håndfladen nedad.
Vigtigt! Lyt til din krop, - smerter er generelt et tegn fra kroppen på at man skader et vævs-område.

Gode albueøvelser kan altid fås hos din kiropraktor eller muligvis hos læge, ergoterapeut eller fysioterapeut.